COACH DIG SELV: To lynhurtige coaching metoder

 

To lynhurtige coaching metoder

Du kender det sikker godt. Du står ved en skillevej og ved simpelthen ikke om du skal gå til højre eller venstre. Og jo mere du grubler, jo større virker forhindringerne.

Handler udfordringen om, at du skal vælge ja eller nej, så er det allernemmeste at bruge Freud-metoden med at slå plat eller krone. Inden du ser resultatet, ved du nemlig godt selv, hvad du ønsker det skal være. Og det får du en forklaring på lidt længere nede.

Er udfordringen større end blot et ja eller nej, så kan du muligvis løse problemet ved at stille dig selv fire simple coaching spørgsmål, som vi også vender tilbage til.

Hvorfor er det så svært at tage en beslutning?

Handlede det om tennis kunne vi sige, at modstanden i dit hoved er større og stærkere end manden på den anden side af nettet. Derfor handler coaching om at låse op for dit potentiale – det vil sige at hjælpe dig med at se muligheder fremfor begrænsninger. Vi er nemlig rigtig dygtige til at begrænse os selv. Men hvorfor gør vi det?

Gennem hele livet samler vi erfaringer, som danner mønstre i hjernen. Den information, der kommer ind, er den, der passer på ”hylderne”. Hvis vi får nye interesser, kommer der informationer igennem om emnet. Hvis du f.eks. er begyndt at løbe og går op i at have gode løbesko, vil du pludselig lægge mærke til alle de andre løberes sko – hvilket du tidligere aldrig har lagt mærke til.

Vi generaliserer ofte én oplevelse til altid at gælde. Dette er hensigtsmæssigt, når du brænder fingrene på ovnen, men knap så hensigtsmæssig, hvis du har haft en dårlig oplevelse med at holde tale til din egen konfirmation og derudfra konkluderer, at du er dårlig til at holde tale.

Vores sind forvrænger også meget af den information, den modtager. Forvrængning betyder, at tingene opleves anderledes, end de er i virkeligheden. F.eks. er bankkassereren, der er bange for et røveri, hurtigt i stand til at se det skydevåben den unge mand har inde under jakken, indtil hun ser, at han blot trækker sin pung op ad inderlommen. I hverdagen sker der meget forvrængning i form af det, vi tror, vi ved, f.eks. hvad andre tænker om os, og hvorfor de gør, som de gør.

Coach dig selv forbi alle begrænsninger

Der findes mange flere teorier om og forklaringer på, hvorfor du ikke kan tage en beslutning, men det ville tage os en hel coaching-uddannelse at forklare – og du vil vel egentlig også helst bare have tippet til, hvordan du hurtigt kan coache dig selv?

METODE 1: Plat eller krone

Plat eller krone fungere som et dilemmaspørgsmål. Ligesom hvis du står ved klædeskabet og spørger din partner, om du skal tage den røde eller den sorte trøje på. Inden din partner har svaret, ved du godt selv, hvilken en du helst vil have på. Det er fordi dilemmaspørgsmål, hvor du sætter to ting op mod hinanden, trigger hjernen til at hoppe forbi alle de mønstre og begrænsninger, du har sat op for dig selv, og direkte ind i din underbevidsthed, som ikke er i tvivl om, hvad du inderst inde gerne vil. Så vær opmærksom, når du bruger denne coaching metode. Hvad tænker du lige i det sekund, du griber mønten?

METODE 2: Fire simple spørgsmål

Svar på disse fire coaching spørgsmål. Har du svært ved at finde svarene, så læg dem væk et øjeblik – og start så forfra.

  1. Hvad sker der, hvis jeg gør det?
  2. Hvad sker der, hvis jeg ikke gør det?
  3. Hvad sker der ikke, hvis jeg gør det?
  4. Hvad sker der ikke, hvis jeg ikke gør det?

Disse fire spørgsmål får dig til at se begge sider af en sag. De vil også gøre dig bevidst om, hvor det er du sætter begrænsninger for dig selv. At spørge dig selv om, hvad der vil ske hvis du ikke gør noget, vil kunne give dig vigtig information i forhold til, hvad der sker, hvis du gør det.

Af og til kan det være en rigtig god ide, at vende tingene lidt på hovedet. Vi har fx en ung pige i familien, som simpelthen ikke kunne finde ud af, hvad hun ville efter gymnasiet. Først da vi bad hende lave en liste over alt det hun ikke ville, kom hun i tanker om, hvad hun havde lyst til. Sådan er hjernen så finurlig…

Et kinesisk ordsprog siger: Hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben. Vi håber, vores to små metoder kan hjælpe dig til at tage en beslutning. Og skal du bruge hjælp er du selvfølgelig velkommen til at booke en tid til coaching hos os. Vil du lære mere om coaching, har vi uddannelser i Odsherred og på Bornholm.

Mange hilsner Margith og Sanne

bySeven

 

 

 

Er Betablokker det nye “sort” i gymnasiet?

1.100 elever mellem 14-30 år tager hjertemedicinen ”Betablokker” for at kunne klare at gå til eksamen.

Problemerne er størst hos pigerne i gymnasiet.

Hvad er det der gør, at man som forældre synes det er OK at fylde hjertemedicin i sine børn, for at de skal kunne klare en eksamen?

Man fjerner jo ikke problemet blot fordi man bedøver kroppens reaktion!

Jeg undrer mig over, at forældrene ikke bruger nogle af alle de dygtige terapeuter, der findes, så deres børn én gang for alle kan komme af med præstationsangsten, den lave selvværdsfølelse, ubehaget og angsten.

Skyldes det, at forældrene er bange for, at hvis de sender børnene til en terapeut, er det et tegn på, at de selv har fejlet som forældre? For så giver det da slet ikke mening at ty til medicinen, som er en inaktiv, ikke-ansvarstagende måde at håndtere et problem på. Så ville det da netop give mening at begynde at tage ansvar og gøre noget godt for børnene.

Tag en time hos en terapeut, det er meget sundere…

Og hvis jeg har ret i, at forældrene har denne dårlige samvittighed, kan de jo tage en time hos terapeuten og komme af med den vildfarelse, at de ikke har gjort det godt nok. For en stor del af skylden for den kæmpe eksplosion af unge mennesker, der får angst i forbindelse med eksamen er et generelt samfundsproblem. Det er et pres udefra, en ny norm om at kun 12 er godt nok. Vi har sågar fået et nyt udtryk: ”12-tals-pigerne”, som har sat barren for, hvad der er acceptabelt. Det er denne norm, vi i fællesskab skal gøre op med, så børnene i dagens Folkeskole når at lære, at der findes så mange andre værdifulde egenskaber i mennesker, end evnen til at score en høj karakter til eksamen, inden de skal videre i uddannelsessystemet – som i øvrigt består af mange andre muligheder end gymnasiet.

Og for hele den store gruppe af unge mennesker, som ikke nåede at lære det i Folkeskolen, kan terapien være en god, behagelig og langsigtet løsning på problemet.

Gør noget godt for jeres børn…

Så kære forældre – gør noget godt for jeres børn. Lad mig, mine kolleger i bySeven eller nogle af alle de terapeuter, jeg har uddannet, få lov til at hjælpe børnene til at klare eksamen – og livet – med en følelse af at være OK, som de mennesker, de er.

Margith Sommer

 

 

 

Den lille forskel, som hjalp hende ved jobsamtalen

Skrevet af Sanne Galst/bySeven

”Jeg fik jobbet. Tænk, at der ikke skulle mere til!”…

Hun havde søgt job i over et år. Sendt et hav af ansøgninger. Hver gang blev hun kaldt til samtale. Hver gang gik hun videre til anden samtale. Og hver gang blev hun valgt fra i sidste runde. Derfor havde hun, to dage før hun skulle til denne jobsamtale, booket tid til en coaching hos mig. For hvad var problemet? Var hun bare uheldig, eller var der noget hun skulle gøre anderledes?

Når noget ikke virker, så gør noget andet!

Af og til skal der ikke ret meget til, for at løse problemet. Vi kender alle udtrykket at ”se sagen fra flere sider” og i kvindens tilfælde lavede vi en fysisk øvelse med tre stole, hvor hun fik mulighed for at se sig selv udefra i samtalesituationen. På den måde kunne hun spotte, om det ville være smart at ændre noget i sin måde at agere på.

Din aktion giver en reaktion

Vi kan ikke ændre på andre, så hvis en samtale går galt, må vi kigge på os selv og vores aktion. Og når vi ser en situation med andres øjne, eller fra andre vinkler, åbner vi for muligheden for at se egne uhensigtsmæssige mønstre. Fx.: Taler jeg for hurtigt? Er mit tonefald for hårdt? Eller for usikkert? Kryber jeg sammen eller fylder jeg for meget? Osv… Det sjove er, at når vi ændrer vores aktion, så får vi også en ændret reaktion fra den, vi taler med.

Øvelse gør mester

Kvinden fandt sit uheldige mønster. Det var bare en lille ting, og hvis vi sammenligner med en radio, så var hun jo på den rigtige kanal, men manglede blot at blive tunet ind, for at være helt skarp… Det tog ikke lang tid for hende, at finde den lille forskel – og vi kunne så bruge resten af tiden på at øve og ankre den nye adfærd, som skulle erstatte det gamle mønster. Hun fik en øvelse med hjem, så hun kunne være helt tryg ved sin ændrede adfærd, når hun skulle til samtale.

Og nej, mere skulle der faktisk ikke til! Den lille forskel gjorde en kæmpe forskel – og hun fik jobbet.

 

 

Misforstået hypnose med kaglende høns

Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand med et stærkt indre fokus.

Jeg har lige haft en klient i hypnose, som var bange for, at jeg ville få hende til at kagle som en høne…. Mange tror nemlig, at når man er i hypnose, er man nærmest bevidstløs og helt uden egen vilje. Dette er ikke sandt. Den form for hypnose, man ser på scener og i TV som show, tager jeg stærkt afstand fra. For mig er hypnose et vigtigt og meget effektivt redskab til at skabe forandringer hos mennesker, og efter min bedste overbevisning skal det ikke bruges til at gøre grin med nogen foran et publikum. Jeg bruger også kun mine køkkenknive til det, de er beregnet til: At skære i fødevarer.

Sådan vælger du den rigtige behandler

Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken hypnotisør eller hypnoterapeut man skal vælge at bestille tid hos. Da vi som behandlere ikke er anerkendt af en statslig institution, kan det være svært at afgøre, om kvaliteten er i orden alle steder. Der findes mange udgaver af uddannelsen, både som hypnotisør og som hypnoterapeut. Forskellen på hypnotisører og hypnoterapeuter er overordnet set, at hypnotisører bruger manuskripter til at behandle efter, dvs. behandlingen bliver en smule stiliseret. Hypnoterapeuter bruger overordnet set hypnosen som et redskab til at skabe indre forkus, hvorefter de sætter ind med et forandringsarbejde baseret på terapeutiske redskaber og helt individuelt . Men igen kommer det helt an på, hvor behandleren er uddannet og på hvilke forudsætninger. Den bedste måde at vælge behandler på er ved anbefaling fra andre, samt egen oplevelse af behandleren ved første møde. Ring eventuelt først for at spørge ind til behandlingsmetoder, så du får en fornemmelse af, om det er et menneske, du umiddelbart ville kunne få tillid til.

Jeg uddanner hypnoterapeuter i min ånd – naturligvis! For at blive hypnoterapeut hos mig, skal man have en solid terapeutisk uddannelse, en god coachuddannelse eller en anden form for kommunikationsuddannelse, hvor man er trænet i at sætte sig selv til side og lade sessionerne handle om klientens problemstilling. Spørgeteknikkerne er meget vigtige i mit arbejde. Det handler ikke så meget om hvad klienten siger, men mere at kunne høre mønstrene i hvordan klienten udtrykker sig. Heri ligger nøglen til at låse op for problemet og dermed få det løst. Jeg har selv en baggrund som NLP Samtaleterapeut og Coach, Enneagram Master, og har sideløbende læst psykologi på Københavns Universitet.

Hvad kan en hypnoterapeut hjælpe dig med?

I NLP’ens verden har vi en forudsætning der siger: ”Alle mennesker har de ressourcer, de skal bruge, for at nå deres mål.” Vi har det som mennesker med at glemme, at vi faktisk kan meget mere, end vi måske tror. Der er alle mulige gode grunde til, at vi stopper med at tro på os selv hen ad vejen. Vi har alle mange oplevelser og erfaringer med i bagagen, og ikke alle er lige støttende. Vores sind har én overvejende opgave: At passe på os! Helt instinktivt handler det om at overleve. Som børn kobler sindet evnen til at overleve med evnen til at tilpasse sig. Derfor tilpasser vi os de voksne, vi er sammen med. Det er smart! For det gør, at vi overlever. Det, der ikke er så smart er, at sindet ind imellem glemmer at slippe barnets mønstre, efterhånden som mennesket vokser op. Og når et voksent menneske instinktivt benytter sig af et barns overlevelsesstrategier, opstår der konflikt mellem den indre instinktive verden og den ydre ”virkelige” verden. Når vi oplever sådan en konflikt, påvirker det os negativt. Vi bliver vrede, kede af det, stressede, føler os mindreværdige osv. Det er blandt andet i sådanne situationer, det er en god idé at opsøge en god hypnoterapeut.

Grunden til at vi ikke selv kan løse alle problemerne er, at de ligger dybt begravet i det underbevidste sind. Og dér har vi ikke adgang med vores bevidsthed. Derfor skal vi bruge en terapeut/hypnoterapeut, der med spørgeteknikker og hypnose kan guide os ind i det underbevidste sind. I mine behandlinger – og det, jeg lærer videre til mine kurister – er det 100% klientens egne mål og ønsker om forandringer, der udfører processen. Jeg er som behandler kun et redskab, der støtter processen ved at skabe de nødvendige forudsætninger.

Hypnosens fordele

Fordelen ved at bruge hypnose til at arbejde i det underbevidste sind er, at alt er ok! Det underbevidste sind dømmer ikke. Så uanset hvad det er, klienten har været udsat for, er der ingen fordømmelse, skyld eller skam tilstede. Alt er bare. Fordømmelsen er skabt af vores bevidste sind, som skal navigere i et samfund med normer og regler. Disse normer og regler er ikke eksisterende i underbevidstheden. Her handler det udelukkende om klientens egen opfattelse af, hvordan tingene skal være, for at klienten fungerer.

Rent teknisk skabes forandringen ved at klienten omskriver sin egen historie. Umiddelbart kunne man sige, at det er det samme som at begynde at leve på en løgn, men i forvejen er der jo måske ingen, der kender den helt rigtige sandhed. Vi har et perceptionssystem, der grovsorterer de indtryk vi får i hverdagen. Ifølge Tor Nørretrandes bog ”Mærk Verden”, bliver vi bombarderet med indtryk 24 timer i døgnet. Ca. 11.000.000 bits/s – dvs 11 millioner enheder af information pr. sekund. Ud af alle disse enheder vælger et menneske at lægge mærke til 16-42 bits/s og kalder dette for ”sandheden”.

EKSEMPEL:

Som et eksempel havde jeg en klient, som led af bulimi og havde gjort det i 10 år, siden hun var 13. Da jeg spurgte ind til følelsen, der triggede hendes trang til at fylde sig med mad og derefter kaste op igen, sagde hun, at det var følelsen af forladthed. Ved, i hypnose, at rejse tilbage i tiden til det tidspunkt hvor følelsen opstod første gang, fik klienten en fornemmelse af, at hun som 3-årig var blevet forladt af sine forældre. Hun havde siddet i stuen og tegnet, mens forældrene sad ved siden af. Hun var så optaget af projektet, at hun ikke opdagede, at forældrene gik ud i køkkenet for at lave mad. Da hun var færdig med tegningen og stolt ville vise den frem, blev hun bange, fordi forældrene ikke var der. Hun fik følelsen af at være forladt. Set med den voksnes fornuftige sind, var dette jo ikke sandheden. Mens klienten var i hypnose, ændrede hun historien, så hendes forældre nu gjorde hende opmærksom på, at de ville gå ud i køkkenet. Dette gav en følelse af tryghed og kærlighed, og med denne følelse kom klienten tilbage til sin bevidste tilstand. Hun har ikke lidt af bulimi siden.

I dette tilfælde var klienten god til at visualisere og så derfor både forhistorien og den ændrede situation. Det er ikke alle, der ser noget under sådan en session. Nogle har en oplevelse af at lydene inde i hovedet ændrer sig og andre oplever en helt fysisk ”omstrukturering”. Det handler både om hvilket repræsentationssystem klienten har og, tænker jeg, men det er helt for egen regning, sindets opfattelse af, hvad der er nødvendigt for klienten at opleve for at få det bedst mulige resultat af behandlingen. Det er muligvis ikke alt, man har oplevet i fortiden, som det er hensigtsmæssigt at se én gang til. Og sindets fornemmeste opgave er at passe på os.

Pas godt på dig selv!

Hilsen Margith Sommer

7 TING DER VISER AT DU ER I FLOW

Er du i flow? Flow er et nemt kort ord for at være til stede og nyde det du gør. At være i nu’et.

At være i nu’et kender vi fra mindfulness – det at samle sit fokus og at være til stede lige nu og her. At være ”Mindful” betyder at være fuldstændig i kontakt med og til stede i nu’et, samtidig med, at du har en fuldstændig åben og ikke dømmende tilgang til dine tanker. Noget der er smart, også i dit arbejdsliv, for så får din opgave fuld opmærksomhed og dine ideer har frit løb. Og så er du i flow!

Hvis telefonen ringer, det vælter ind med mails og opgaver, og du konstant bliver forstyrret, kommer du aldrig i flow.

Kan du indrette dit arbejdsliv på en måde, hvor du forsøger at overholde en regel om, at gøre én ting færdig ad gangen, har du en chance for at finde tid til at være til stede i nu’et og dermed i det du gør lige nu…

Du er i flow når:

1 – Du har totalt engagement og fokus, og er dybt koncentreret om en opgave.

2 – Der er et klart mål med opgaven.

3 – Dit engagement er ubesværet.

4 – Du har kontrol over opgaven.

5 – Indre motivation. Det, der får dig til at være i flow, er belønningen i sig selv. Det vil sige, at det er ikke målet, men vejen til målet, der gør dig lykkelig.

6 – Du glemmer dig selv og dermed også den negative selvkritik.

7 – Du har det som om tiden går i stå – eller flyver afsted!

 

 

 

 

Det år julen fik ny betydning

En julehistorie fra det virkelige liv

”Det er desværre ikke alle der tænker sådan. Trist…”

Sådan lyder en af de seneste kommentarer til vores gamle julehilsen, som har fået nyt liv på facebook.

Julehilsenen lyder sådan her: Det handler ikke om, hvad der er under træet, men hvem der er rundt om det.

Kommentaren fik mig til at tænke på en helt særlig juleaften for mange år siden.

Julen varer længe, koster mange penge

Jeg var ung og under uddannelse, min søster ligeså og vores bror aftjente sin værnepligt som garderhusar. Vi skulle alle tre holde jul hos vores forældre og midt i al julestressen over ønskelister, indkøb og gavebudget, meddelte brormand at han desværre ikke kunne være med juleaften. Han havde fået staldvagt…

Da vores mor efterfølgende meddelte, at når julen nu alligevel ikke blev som den plejede – med os alle rundt om træet – syntes hun at vi skulle prøve noget nyt: Vi måtte ikke købe gaver! Vi skulle give noget fra hjertet… Ja, da tænkte jeg, at nu rablede det da for hende!

Indrømmet – jeg var småfattig og havde det fint med ikke at skulle bruge penge på gaver, men syntes samtidig at det var surt heller ikke at FÅ rigtige gaver. Købte gaver. Ting, som jeg ønskede mig!

For det er vel det julen handler om? Gaverne!

En overraskelse kommer sjældent alene

Det blev juleaften og min søster og jeg kom hjem. Træet var pyntet og der duftede godt af julemad. Da vi tilbød at dække bord, blev vi bedt om at sætte os ned og vente…

Vores forældre havde nemlig endnu en overraskelse i ærmet. Endnu en ny ting, vi skulle prøve…

Det handler om dem, der er rundt om træet

Det vigtigste for vores forældre var at være samlet juleaften. Så med julemaden godt pakket ned i picnickurve, kørte vi til kasernen. I skulle have set vores bror, da vi pludselig dukkede op!! Hold op, han blev glad!

På halmballer på staldgulvet, midt mellem alle hestene, spiste vi en dejlig julemiddag. Vi sang et par julesalmer – og så nåede vi til det med gaverne…

Jeg husker ikke hvad jeg fik – jeg husker heller ikke hvad jeg gav. Men jeg husker at der var digte. Der var sange. Der var eventyr. Malerier og hjemmebagte småkager. Alt sammen noget, som ikke kun den der fik gaven, men som vi alle nød i det øjeblik gaven blev givet.

Julen er hjerternes fest

Det jeg husker allerbedst er latteren og tårerne fra rørte hjerter. Forundring og beundring over alle de smukke ting min familie havde fundet på. Taknemmeligheden over at være en del af noget, der bragte så meget glæde.

Vi gjorde det kun dette ene år. De følgende var der nemlig mange andre nye ting: Svigerbørn, børnebørn, nogen der skulle holde jul andre steder…

Men vi taler stadig om denne helt særlige juleaften. Hvert år til jul er der en, der spørger: ”Kan I huske, da vi holdt jul i stalden?”

Og hvert år svarer alle andre: ”Ja, den jul glemmer vi aldrig!”

Så sidder vi alle med julelys i øjnene, mens vi for 117. gang fortæller vores børn historien om, hvad julen egentlig handler om.

Den handler ikke om, hvad der er under træet, men hvem der er rundt om træet.

Glædelige julehilsner fra Sanne Galst og resten af bySeven.

 

Snyd dig til en fantastisk off-dag!

I dag, den 20. november, er det international Having a bad day-dag…

Off-dage… Du kender dem sikkert godt!

Det er en af de dage, hvor du bare ikke kan tage dig sammen. Hvis du arbejder på kontor, sidder du måske bare og stirrer tomt ind i skærmen, og selv ikke de fantastiske motivationsværktøjer, du har lært på et af bySevens kurser, kan hjælpe dig ud af starthullerne…

Spørger du os, skal der være plads til off-dage. Men spørger du din chef, får du højst sandsynligt et andet svar!

Så – what to do?

Har du en deadline er svaret enkelt. Du må ganske enkelt tage dig sammen og se at få klaret opgaven!!

Har du blot en skriveblokering, kan dette fif måske hjælpe dig: Skriv alt det du IKKE skal skrive (fx om et produkt), så kommer ideerne til, hvad du SKAL skrive.

Er du helt derude, hvor hjernen er helt blank, fordi du kom sent i seng, du er træt og har i øvrigt også stadig en smule tømmermænd efter aftenens udskejelser, så vil vi gerne rose dig for, at du overhovedet er taget på arbejde. Du sidder tungt på din stol på din plads, og det er faktisk første skridt til at gøre chefen glad. Det ser nemlig godt ud, at alle pladser i kontorlandskabet er fyldt op med medarbejdere.

Off-dag eller ej… Næste skridt er så, at få det til at se ud som om du laver noget.

Skriv til mormor

Godt nok bliver chefen glad over fyldte stole, men det er desværre ikke nok. Du skal jo også se ud, som om du laver noget! Sæt gule post-it sedler på skrivebordet og på kanten af din pc. Sæt så fingrene på tastaturet og gå i gang med at skrive. Det ser godt og rigtigt ud – og hvis du nu gør det lidt energisk, så kan chefen måske endda også høre, hvor flittig du er. I tilfælde af at chefen går forbi din plads, mens du hamrer i tasterne, så sørg for at gøre det i et word-dokument.

Og når nu du nu taster løs, kan du jo lige så godt bruge din off-dag fornuftigt og lade overspringshandlingen have et formål. Så skriv til din mormor. Ældre mennesker elsker at få brev! Fortæl hende om din hårde weekend. Så er den ligesom ude af kroppen og tankerne. Fortæl hende også lidt om dine arbejdsopgaver. Men pas på! Det kunne jo være, at det inspirerede dig til at gå i gang med rigtigt arbejde!

Spil og vind det gode humør tilbage

Arbejder du mere i excel, med grafer, i kalendersystemer eller sådan noget, så kan vi tippe dig på en spil-side, hvor alle spil er totalt business-camoufleret som netop førnævnte: http://www.cantyouseeimbusy.com/ Chefen vil med garanti synes du er flittig, når du sidder med næsen dybt begravet i diverse regneark.

Er du sådan en der jubler med armene i vejret, når du vinder, giver det blot ekstra plus på chefkontoen. Især fordi det at stå med armene i vejret faktisk sender off-dagen og trætheden til tælling – og du er nu klar til at gå i gang med de rigtige regneark!

Forstyr kun dig selv

Synes du, at det da er alt for galt med alle disse overspringshandlinger? Og at en off-dag blot skal snakkes væk? Så vil jeg fortælle dig, hvad en chef engang sagde til mig, da jeg var elev: ”Jamen Sanne dog! Står du nu her og snakker igen?! Ved du ikke, at hver gang du stiller dig op og snakker med en kollega, så spilder du ikke kun din, men også din kollegas tid!!”

Ja, snak og grin gør det meget tydeligt for chefen, at du ikke laver noget. Derfor: Brug din off-dag fornuftig og forstyr kun dig selv!

Og når du når dertil: Go’ arbejdslyst!

Hvad betyder bySeven?

Hvorfor hedder vi bySeven?

Mange spørger os, hvorfor vi hedder bySeven. For det fortæller jo ikke noget om, hvad vi laver!

Den korte version: Alle de fede firmanavne med Mind var taget!

Den lange version: Vi var nødt til at finde på noget andet. Noget magisk! I jagten på et godt ord, der kunne fortælle noget om, hvad vi beskæftiger os med, faldt vi over et tal. Tallet 7! Som blev til navnet bySeven. Men hvad er det så, der er med det 7-tal?

Syv er et magisk tal – plus eller minus to.

Sådan startede George Miller, Harvard psykologi-professor, i 1956 en artikel omkring informations-behandling. Han fandt nemlig ud af, at korttids/arbejds-hukommelsen kun kan kapere 7 ting ad gangen. Syv tal, ord eller billeder. 7 er altså et naturligt hjernefilter, der sikrer at hjernen kan behandle og huske korrekt. Og det er jo vigtig viden for os i bySeven, idet vi arbejder meget med lige netop hjernefilteret.

De syv intelligenser

Når vi underviser i bySeven, sørger vi for at formidle ud fra Howard Gardners læringsteori om de 7 intelligenser. Og det var faktisk den primære grund til at vi tænkte på tallet syv. Hjernen filtrerer input ud fra den eller de intelligenser, der er hver enkelts foretrukne. Er du f.eks matematisk/logisk, er det vigtigt, at vide “hvorfor” du skal lære noget om emnet. Er du mere fysisk/kropslig, er det vigtig, at der kommer ”bevægelse” på det, du lærer.

Hvis vi kigger os omkring, finder vi ting med 7 alle steder. Siden vi startede bySeven, er vi faktisk begyndt at samle på dem!

Vi vil her nøjes med at nævne syv, men tænk over det – der er mange flere:

7 kontinenter

7 verdenshave

7 vidundere i verden

7 dage i ugen

7 heltoner i en skala – do, re, mi…

7 dværge

7 dødssynder

Bonusinfo: Pssst! Hvis du har bemærket at Margith har et 7-tal i sit armbånd, når hun underviser, så er det faktisk bare fordi det er hendes lykketal. Og armbåndet gik hun med længe før, vi fandt på bySeven…

 

 

 

 

7 TIPS TIL ET ENKLERE LIV

1. SIG JA:

Bed om hjælp, betal for hjælp, sig ja og tilbyd hjælp.

2. SIG NEJ:

Lær at sig nej til alt for mange sociale events, alt for mange tjenester, alt for mange ekstra projekter på jobbet, alt for mange nyhedsbreve i mailboksen.

3. STOP OP:

Stop tiden! Livet er ikke et 24-7 hamsterhjul. Du har brug for 7 timers søvn, for at forblive sund og rask.

4. KOM AFSTED:

Hold dig i form med en træningsform, der giver dig glæde.

5. TÆNK SMART:

Brug teknologi, der hjælper dig – og sluk for de apps, der stresser dig!

6. RYD OP:

Ryd op, smid ud – det giver overblik!

7. VÆR I NU’ET:

Skab tid til at se familie og venner. Lær at trække vejret og at dagdrømme. Vær dig selv!

 

Flytter du også rundt på møblerne?

I sommerhalvåret bor jeg primært i mit sommerhus.

Og så pendler jeg til og fra København, når jobbet kræver det.

I sidste uge var jeg derfor, i forbindelse med et møde, forbi min københavner-lejlighed.

Hvor er her grimt! – tænkte jeg, da jeg trådte ind ad døren.

Var det rodet, der generede mit øje? Teenagerne var nemlig blevet hjemme i Kbh denne sommer, og det kunne ses… Men nej, det var mere end det.

Jeg har altid været glad for lejligheden og indretningen. Alt er nøje udvalgt. Meget lidt er ændret, siden vi flyttede ind for 10 år siden. Den er indrettet lige sådan, som vi bedst kan lide det.

Nu kan jeg bare ikke lide det mere!

Det værste var, at jeg slet ikke havde lyst til at være der! Og fik travlt med at komme tilbage til sommerhuset…

Det fik mig til at tænke på en veninde, som ofte flytter rundt på møblerne. Sidst hun gjorde det, jokede hendes kære husbond med, at det gør hun, hver gang hun er sur…

Jeg er ikke sur. Men der er noget om snakken. Der må jo være en grund til, at jeg pludselig synes mit hjem er grimt!

Og jeg ved det jo godt!

Da vi indrettede lejligheden, var børnene små. Nu er den ældste ved at flytte hjemmefra. Den yngste starter i gymnasiet – og har for tiden slet ikke brug for sin mor…

For selvom jeg tror, at jeg er god til at give slip på dem, så er det altså der, skoen trykker.

Vores liv har forandret sig. Men indretningen er ikke fulgt med. Det gælder ikke kun i stuerne, men også i den indre boks, der hedder tanker om familieliv… Nogen gange er det bare nemmere at kaste skylden på noget man kan se, frem for noget man kan mærke!

Så jeg må simpelthen lave en ny tankestrategi. Om familielivet.

…og så tror jeg også lige, at jeg flytter lidt rundt på møblerne.

(af Sanne Galst, coach og underviser hos BySeven)