Opdag din indre superhelt!

Opdag din indre superhelt – Enneagram personlighedstyper

I dag vil vi dykke ned i en verden af personlig udvikling og selvforståelse gennem Enneagrammet. Det er en sjov rejse, der kan hjælpe os med at blive mere bevidste om vores egne handlinger og tanker, og dermed forbedre vores relationer til andre.

Enneagrammet er en psykologisk model, der beskriver ni unikke personlighedstyper, som alle mennesker falder ind under. Disse typer har forskellige adfærdsmønstre og reaktioner baseret på deres grundlæggende motivation eller “instinkt”. At kende sin egen type kan give os vigtig indsigt i vores styrker, svagheder og måder at vokse på.

For eksempel, hvis du er Type 1, er du meget struktureret og perfektionistisk. Dette kan være en stor fordel i arbejdssituationer, hvor præcision er vigtig, men det kan også føre til stress, hvis tingene ikke går efter planen. På den anden side, hvis du er Type 9, er du naturligt venlig og imødekommende. Du elsker at bringe folk sammen og skabe harmoni, men du kan have tendens til at undgå konflikt.

At kende sin Enneagramtype kan hjælpe os med at navigere i disse adfærdsområder og finde balance i vores liv. Vi kan lære at udnytte vores styrker fuldt ud, mens vi arbejder på at overvinde vores svagheder. Og vigtigst af alt, det kan hjælpe os med forståelse af og empati for dem omkring os.

Så hvorfor ikke hoppe ud i eventyret? Enneagrammet kan du lære om på vores coachuddannelse (nyt hold 18. april 2024) eller på vores enneagramkurser, også i april. Det kan være en fantastisk start på vejen mod selvopdagelse og vækst.

God rejse! 🚀

Det handler ikke om hvad der sker, men om hvilken betydning du giver det

Vi lever i en verden, der er fyldt med begivenheder og oplevelser. Men har du nogensinde tænkt over, at det ikke handler så meget om, hvad der sker, men om hvilken betydning du giver det?

Hvad der sker, er ikke alt

Når der sker noget i vores liv, er vores første reaktion ofte at bedømme situationen som god eller dårlig. Men det kan være en begrænset måde at se verden på. For det er ikke nødvendigvis begivenheden i sig selv, der afgør dens betydning. Det er derimod vores fortolkning og holdning til den.

Skift perspektiv

Forestil dig, at du får afslag på et job. På overfladen kan dette virke som en negativ begivenhed… Men hvad hvis du i stedet betragtede det som en mulighed for at udforske nye veje eller finde noget endnu bedre? Ved at ændre vores opfattelse af, hvad der sker, kan vi ændre vores følelser og reaktioner.

Fokus på læring og vækst

Når vi lærer at se ud over begivenhedernes overflade og i stedet fokuserer på den læring og vækst, de kan medføre, ændrer vi vores tilgang til livet. Modgang og udfordringer bliver ikke længere forhindringer, men muligheder for at udvikle os og blive stærkere. Det er den betydning, vi giver det, der kan gøre en stor forskel i vores evne til at håndtere og værdsætte hverdagens begivenheder.

Tag ansvar

Når vi erkender, at det ikke handler om hvad der sker, men om betydningen vi giver det, opdager vi også vores egen magt i forhold til at tage ansvar for vores liv. Vi er ikke passive ofre for omstændighederne, men aktive deltagere i vores eget liv. Og ved at tage ansvar for vores følelser og reaktioner, bliver vi bedre rustet til at møde udfordringer og skabe en meningsfuld tilværelse.

Hvis du ikke kan ændre verden, kan du altid ændre det, du tænker om verden! Så husk altid, at det ikke handler om hvad der sker, men hvilken betydning du giver det.

Hvordan lader du op?

Du er det vigtigste menneske i dit liv! 

Hvis du ikke fungerer, har du ikke noget at give af til andre. På en flyvetur bliver der sagt, at hvis iltmasken udløses, skal du tage din egen på, før du hjælper den, der sidder ved siden af dig. Og det giver jo god mening. Det er nødvendigt at du sørger for at kunne få luft, for at kunne hjælpe andre. 

I det daglige er nemt nok at forstå, at bilen skal fyldes med brændstof, for at kunne køre – og mobilen skal sættes i opladeren ind imellem, for at du kan bruge den. Men hvad med dig selv? Hvem skal lade dig op, hvis ikke du gør det selv?

Hvordan lader du op?

Vi mennesker er jo forskellige og det er ikke alle typer, der har gavn af at ”slappe af” på traditionel vis. Når det kommer til, hvordan du bedst lader op, er forskellen nemlig om du er en indadvendt eller udadvendt type.

Udadvendte typer lader op i selskab: 

Udadvendte er optaget af ydre handlinger, ting og personer. Typen er selskabeligt anlagt og har mange venner og bekendte. Hvis du er udadvendt, lader du bedst op ved at mødes med andre mennesker, hygge på en cafe eller gøre noget aktivt, fx dyrke sport. Der må gerne være larm og latter.

Indadvendte typer lader op i stilhed: 

Indadvendte lever lidt mere tilbagetrukket, er optaget af indre tanker og følelser. Typen har få dybe venskaber, som foretrækkes frem for store selskaber. Hvis du er indadvendt, har du brug for at trække dig og reflektere over livet. Indadvendte typer lader godt op med stille gåture, meditation og selvhypnose. Margith har lavet en hypnose, der kan findes på diverse streamingtjenester. Søg på Margith Sommer – Selvhypnose, og vælg den der hedder ressourceboost.

Overvej om du er udadvendt eller indadvendt. Tag dig tid til dig selv, på den måde, der passer din type bedst. Hold en pause eller dyrk sport. Gør noget, der gør dig glad eller giver dig energi. God fornøjelse!

En pølse er vel bare en pølse?

For et par dage siden så vi en sjov statusopdatering på facebook, som fik os til at ligge flade af grin.

Foto: Cheryl Wee/Pexels

En kvinde vi kender, fortæller at hendes mand spørger hende, hvad hun vil spise til aftensmad. 

Hun svarer: Er ikke sulten, tænker lidt vin og pølse. 

Hendes mand sørger herefter for middag, og serverer så det vi kan se på det billede, hun har lagt op: Pølser med hotdogbrød, ketchup og sennep. 

Det er sjovt, for det var jo ikke sådan en pølse hun mente. Måske nærmere churitzo-pølse, spege-pølse, salami-pølse…. Og måske lidt ost ved siden.

Hun spørger: Hvad er det mænd ikke forstår, når kvinder siger pølse?

Jamen, det kan vi godt forklare. Pølse-misforståelsen er et klokkeklart eksempel på det, vi i vores undervisning kalder: Modellen af verden. Meget kort fortalt er det her, hvor vi filtrerer noget, der bliver sagt, ud fra vores erfaringer og dermed forstår det ud fra, hvad der ligger øverst på hylden i underbevidstheden.

Kvindens mand har hørt ordet pølse – og i hans model af verden er det noget man spiser med ketchup og sennep. Så efter hans bedste overbevisning har han opfyldt hendes ønske. Så kære kvinde, næste gang du vil have vin og pølse, så hjælp ham lidt og fortæl, hvilken pølse du gerne vil have. Når du så har gjort det mange gange nok, så har du lagt en ny pølse-betydning i hans hjerne og så kan du igen nøjes med at sige: Vin og pølse.

Kan hypnose lette din overgangsalder?

Er du ramt af overgangsalderen? Det er jeg. Lige nu føler jeg mig ikke bare ramt, men helt kørt ned! Jeg har fået ondt i alle mine led og det holder mig vågen om natten… Giv mig en hypnose!

Overgangsalder og hedeturs hypnose

Det er et år siden jeg gik i overgangsalderen og jeg troede egentlig, at jeg ville gå glat igennem. Jeg havde nemlig året før været assistent på Margiths hypnose hold for kvinder i overgangsalderen, så jeg grinede lidt, da jeg lavede min første selvhypnose for at skrue ned for hedeturen. Det var nemlig det, der havde været det store emne på holdet, så den selvhypnose havde jeg jo allerede øvet mange gange. Og det virker! Faktisk er jeg blevet så god til at regulere min indre temperatur, at jeg også kan skrue op, når jeg fryser…

Det var muligvis meget naivt af mig at grine ad hedeturene og tro, at jeg havde de vise sten til at kurere overgangsalderen. Jeg anede ikke, at der fulgte mere med! For det var jo hedeturene, de snakkede om, kvinderne på holdet! 

Overgangsalder er mere end hedeture…

Bum! Så kom straffen da også, for at grine ad det hele. Jeg fik en frossen skulder. Så fik jeg ondt i hoften. Og for et par uger siden begyndte mine led at gøre ondt. Jeg vågner om natten, fordi det føles som om, jeg har store blå mærker på lår og hofter, som gør ondt, når jeg ligger på siden. Det gør også ondt, når jeg går. Og så kommer de grimme tanker: Har jeg gigt, har jeg kræft i knoglerne, hvad sker der? Lige som jeg skal til at bestille tid hos lægen, ringer min veninde og jubler. Hun er vågnet uden at have ondt og er i tophumør! Øhh, ondt? Ja, hun har haft ondt i ledene i alle de 5 år hun har været i overgangsalder! 

Hvad du ikke ved, har du ikke ondt af – eller…

Enten har jeg ikke hørt efter, og ellers er der aldrig nogen, der har fortalt mig, at overgangsalderen gør ondt. Jeg kunne jo have valgt at google overgangsalder, for at se hvad, der ventede mig. Men som hypnoterapeut ved jeg også, at tankens kraft er enorm og du er, hvad du tænker og har fokus på. Lidt ligesom når nogen fortæller, at deres barn har lus, så begynder min hovedbund automatisk at klø! 

Overgangsalder hypnose

Min veninde anbefaler, at jeg tager smertestillende og motionerer. At det hjælper. Jeg ved jo også, at hypnose hjælper. Så jeg har spurgt Margith, om hun vil lave et overgangsalder hypnose hold, hvor der også er fokus på ledsmerter. Så siger hun – undrende og med en lille smule himlen med øjnene (vi er jo søstre) – at jeg jo selv er hypnotisør og at jeg da bare kan lave selvhypnose! Ja-ja, det kan jeg da, men jeg er sikker på at selvmedlidenhed også er en del af overgangsalderen og lige den dag ville jeg gerne ynkes lidt. Og så er det altså også sjovere at være et hold, som kan støtte hinanden.

Margith er i gang med et hold lige nu, så jeg skal have samlet et nyt hold. Vil du være med? Så tjek vores kursus på hjemmesiden. Det hedder: Slip kroppens ubalancer med hypnose – og meld dig. Når vi er nok oprettes et hold.

Kærlig hilsen Sanne

Er du leder eller hundetræner?


Hvordan bliver du en god leder?

Der findes mange fine artikler om emnet – og du kan også tage på et hav af kurser, der beskrives med så komplicerede fagudtryk og moderne ledelsestermer, at det kan synes uoverkommeligt at lære, at blive en god leder…

Er det virkelig så kompliceret? Når vi taler om mere private ting, som fx parforholdet, forklares et godt forhold ofte med sammenligningen med at passe en plante. Den skal gødes og vandes. Så enkelt er det – og det kan vi alle forstå!

Så det må også være muligt at forklare lederskab på en måde, alle kan forstå! Og ja, den forklaring kommer her:

En god leder…

At være leder kan i store træk sammenlignes med at være hundetræner. Og nej – her tænker jeg ikke klikkertræning!

En god hundetræner starter med at vælge den type hund, som han skal bruge. Er det en jagthund, en vagthund, en apporterer, en skødehund eller en redningshund? Alt efter hvilken opgave, der skal løses, er det vigtigt at finde den rette type hund til opgaven. Det samme er en vigtig parameter i en virksomhed. Man skal finde den rette medarbejder til den rette opgave.

Herefter skal der skabes en sund relation mellem træner og hund. Det kræver en indsats af træneren at skabe en gensidig respekt og en ligeværdighed, samtidig med at sætte de hierakiske rammer.

En leder motiverer og belønner…

Når hunden så er faldet til i de nye omgivelser, og har fundet sin plads i flokken, er det trænerens opgave at give kommandoen til at påbegynde opgaven, motivere under processen og give belønningen ved veludført arbejde. Uden motivation og belønning svækkes hundens lyst til at samarbejde og til at løse opgaver. Det samme gælder dine medarbejdere!

En god leder giver konstruktiv feedback

Er du hård overfor din hund, og råber du ad den, risikerer du, at den gemmer sig og bliver inaktiv. Ignorerer du din hund, begynder den måske at ødelægge møblerne eller tisse på gulvet. Så vidt er det forhåbentligt aldrig nået på din arbejdsplads, for du råber ikke ad dine medarbejdere, vel?

Ligesom vedvarende omsorg og træning giver dig en loyal hund, der med glæde gør det, du beder den om, vil det at du bytter negativ kritik ud med positive forbedringsforslag – altså konstruktiv feedback – gøre, at dine medarbejdere føler sig værdsatte. Det giver loyale medarbejdere.

Kort sagt

En god leder vælger de rette medarbejdere, bruger klar tale, motiverer og belønner for veludført arbejde. Og det er jo ikke så svært, vel?

God arbejdslyst!

Hilsen Margith Sommer

Råber du, når du bliver vred?

Råber du, når du bliver vred?

Vrede er en af vores grundfølelser (angst, sorg, vrede, glæde), og en naturlig del af det at være menneske. Vi bliver vrede, når vi oplever uretfærdighed eller magtesløshed – eller når vi er bange for at blive forladt/bange for at miste.

Følelsen af vrede er der ikke noget galt med. Men den adfærd, vi typisk kobler på vores vrede, kan være et problem. 

At råbe, slå, skubbe, spytte mv når vi bliver vrede, kan måske være tegn på, at vi er opdraget til at vrede er “forkert”. Hvis vi rummer at vreden er OK, vil vi formentlig opføre os anderledes, når vi er vrede. Du kan godt blive vred på den, du elsker – og kunsten er så, på en stille og rolig facon, at forklare, hvorfor du er vred. På den måde lægger du op til en fælles løsning af det, der udløste vreden, og derved bindes man tættere sammen.

Jeg hørte engang en historie, som så fint forklarer, hvordan det hænger sammen. Den får du her:     

Hvorfor råber vi, når vi er vrede?  

En professor spurgte sine elever: ”Hvorfor råber vi, når vi er vrede? Hvorfor råber folk ad hinanden, når de bliver frustrerede?”

Eleverne tænkte lidt, og en svarede så, at det må være, fordi vi mister tålmodigheden. 

”Men hvorfor råbe, når personen står lige ved siden af?” spurgte professoren og fortsatte, ”Er det ikke muligt at tale til ham eller hende i et normalt stemmeleje? Hvorfor råber du ad personen, når du er vred?”

Eleverne kom med flere forslag, men ingen af dem gjorde professoren tilfreds.

Til sidst forklarede han, at ”når to mennesker er vrede på hinanden, er der en psykologisk distance mellem deres hjerter. For at kompensere for den distance, er de nødt til at råbe, for at kunne høre hinanden. Jo mere vrede de er, jo større bliver distancen og jo højere er de nødt til at råbe, for at kunne høre hinanden.”

”Tænk på det modsatte,” fortsatte professoren. ”Hvad sker der, når to mennesker forelsker sig i hinanden? De råber ikke, men taler stille og roligt. Hvorfor? Fordi, deres hjerter er psykologisk tætte. Distancen mellem deres hjerter er lille. Og når kærligheden mellem dem vokser, hvad sker der så? Så begynder de at hviske – og det bringer dem endnu tættere sammen. Til sidst behøver de ikke engang at hviske. De kigger blot på hinanden, og så smelter deres hjerter sammen…”

Så næste gang, du bliver vred og råber ad en du har kær, så husk at det skaber distance i jeres hjerter. Tal hellere stille og roligt – det er godt for hjertet!

Husker du at holde pause?

Er du en klovn til at holde pause?

Er du en af dem, der bilder dig selv ind, at når du sidder med mobilen i hånden og “bare” er på Facebook, tjekker billeder du har taget, spiller et spil eller løser en opgave fra en hjernetræner-app, så holder du pause….?

Hør her – selvom du synes det, er det altså ikke en pause for hjernen! Den har nemlig også brug for en pause. En ægte pause!!! En pause, hvor du ikke beskæftiger dig med noget som helst. En pause, hvor du bare stirrer ud i luften – eller sidder med lukkede øjne og hører musik – eller andet, hvor de der brudstykker af tanker kan få lov til at fare frem og tilbage, for til sidst at blive lagt på rette hylder i hjernes lager.

Hjernen er bygget til at “falde i staver”. Det er i pauserne (og søvnen), at hjernen lader op – fuldstændig som din mobil også har brug for at blive ladet op. Og ligesom du ikke kan bruge din mobil, mens den opdaterer, skal hjernen også have fred til at ”opdatere” og synkronisere indholdet med alle de nye sanseindtryk, du hele tiden bliver bombarderet med. Hvis du konstant er beskæftiget med en “opgave”, får hjernen aldrig lov til at gå ned i den vigtige dvaletilstand og så risikerer du, at den går i stress.

Næste gang, du tager mobilen for at holde en pause, så stop op og læg den fra dig i 10 minutter og lav ingenting i stedet for. Din hjerne vil elske det. Og gør du det ofte, vil din krop få færre stress-symptomer.

Er det svært for dig helt at lave ingenting? Så køb og lyt til Margith Sommers ”Ressourceboost” på iTunes– den varer ca de 10 minutter du har brug for og koster kun 10 kroner!

Nu kan du holde pause!

 

Hvilken juletype er du?

Tjek vores lille guide til juletyper – med faldgruber og tips til en fantastisk jul

Julen står for døren og for mange betyder det samvær med familie fra nær og fjern. Måske er det dig, der står for at holde jul, eller måske er du inviteret som gæst.  Uanset kan julen være en prøvelse…

Julen er lig med familietraditioner. Når mange mennesker samles om noget, hvor alle har en mening om, hvordan det skal være, kan det ende i stress og drama. For hvordan skal en rigtig jul være? Er der én der står for det hele eller hjælpes vi ad? Går vi i kirke eller ser vi Disney Juleshow? Skal der elektriske eller levende lys på træet? Spiser vi and eller gås?

Vi spiser and – både i min og i min mands familie. Så langt så godt, for mens min familie spiser brunede kartofler og varm rødkål, får min mands familie pommes frites og rødkålssalat. Endnu værre: Min mands familie spiser ikke risalamande, men foretrækker chokolademousse!! De sidste mange år er det os, der har holdt julen og vores løsning på det problem er simpel: Vi får det hele! To slags kartofler, to slags rødkål og to slags dessert (med to mandelgaver). Så er alle glade!

Et større problem kan være, hvem man holde jul med. Er det nogen du holder af? Eller er du tvunget til at være sammen med eks-familien, en gnaven gammel onkel, en emsig svigermor, en tude-Marie eller irriterende børn der ikke er dine egne? Så tag et godt kig på juletyperne nedenfor. Du kan måske genkende nogen af dem? Hvem er du selv?

Juletype – hvem er du?

De ni juletyper har vi lavet ud fra enneagrammet, som er en meget dybtgående beskrivelse af menneskers motiver for at gøre som de gør. Enneagrammet hjælper os til at forstå vores egen og andres personligheds-mønstre. Det er derfor et fantastisk værktøj til at lære sig selv og sine nærmeste bedre at kende og giver en langt større rummelighed, accept og forståelse i forhold til andre. Og hvem vil ikke gerne have en glædelig jul med hyggeligt samvær? Så hvilken juletype er du? Se her…

 

PERFEKTIONISTEN

Ønsker den perfekte jul. En harmonisk perfektionist har styr på planlægningen og gaverne bliver købt i ordentlig tid. Perfektionisten kan godt lide at finde den helt perfekte gave og giver den med glæde. Perfektionisten er ydmyg, når det kommer til egen ønskeliste og modtager alle gaver med et smil og et stort tak.

En perfektionist i stress bliver nervøs, piver og kan ikke overskue at arrangere julemiddag, men blander sig alligevel gerne i andres planlægning, for tænk nu, hvis de har glemt noget! Hjælp perfektionisten med en tidsplan og en tydelig udmelding om, hvad de skal bidrage med.

HJÆLPEREN

Elsker at gøre andre glade og tilbyder hjælp med alt. Hjælperen står gerne tidligt op, for at begynde at lave julemiddagen og har også lige sørget for, at der er lavet lækkerier til frokosten. Hjælperen ved, hvad alle har brug for og behøver ikke ønskesedler for at finde de helt rigtige gaver.

Vær opmærksom på at en hjælper kan blive ekstra ivrig for at være den frelsende engel, tager for mange opgaver og glemmer sig selv. Pak hjælperen ind i et tæppe i sofaen og sig, at den vigtigste opgave lige nu er at se TV med børnene.

UDRETTEREN

Ønsker en ekstravagant jul. Udretteren har store armbevægelser og inviterer store og små til en jul, hvor der ikke må mangle noget. Planerne er lige så store som gaverne, og alt kan lade sig gøre – tror de! En udretter har altid travlt og går sjældent i stress, til gengæld stresser de nemt alle andre i familien med deres store planer. Hjælp udretteren ved at anerkende deres planer og deres gavmildhed, sig at det er fantastisk tænkt – så vil udretteren acceptere, at du tilretter det hele til et realistisk niveau.

INDIVIDUALISTEN

Ønsker at dette års jul skal blive noget helt særligt. Individualisten har et tydeligt billede af en romantisk jul, som man ser den i reklamerne og gør sit bedste, for at alt skal være smukt og godt. Bare tanken om julelys på det smukke træ kan trække tårer. Har individualisten en dårlig dag, skal du forberede dig på drama allerede under julemiddagen. Og tårer over, at gaverne ikke levede op til forventningen – for alle andre fik bedre gaver! Giv individualisten plads til dramaet og tag det ikke så tungt. Det er nemlig sådan individualister virkelig kan mærke at de lever. Og de elsker det!

IAGTTAGEREN

Foretrækker en stille jul. Iagttagere, der skal holde jul med mange mennesker, vil oftest sidde helt stille uden at deltage i snakken. Iagttagere nøjes med lidt og går derfor hverken op i maden eller gaverne. Hvis de overhovedet ønsker sig noget, er det nørdede bøger eller dimser. Hjælp iagttageren ved at lade dem bidrage med noget, hvor de kan bruge deres store talent for research, opmåling, planlægning og lignende. Og så lad dem endelig bare sidde stille i et hjørne – de elsker at iagttage på afstand og føler sig slet ikke udenfor!

SKEPTIKEREN

Sikrer at julen bliver tryg og uden fare. Skeptikeren vender og drejer alle opgaver på planen, for kunne det gøres bedre? Det kan give søvnløse nætter, men til gengæld er alle gæster sikret, at alt er gennemtænkt og at intet kan gå galt. Skeptikeren går meget op i sikkerhed og vil sørge for at der er tænkt på brandslukning, inden træet tændes med levende lys. Giv skeptikere en god jul ved at lade dem dobbelttjekke at der er styr på sikkerheden.

EVENTYREREN

Har de vildeste juleplaner. Eventyreren er positiv og glæder sig som et lille barn til juleaften. Eventyreren er fantasifuld og kreativ og blæser alle omkuld med deres fantastiske ideer. Hvis eventyreren er i harmoni, bliver ideerne udført. Hvis ikke, får eventyreren hele tiden nye ideer og glemmer alt om de tidligere planer. Intet bliver gjort! Men det skal jo ikke ødelægge den gode julestemning, så hjælp eventyreren ved at sortere i planerne og sørg så selv for, at få ført noget af det ud i livet.

FRONTKÆMPEREN           

Overruler alle andres juleplaner. Frontkæmperen tager opgaven, bestemmer hvordan det skal være, involverer ikke nogen og gør det hele selv. I den bedste mening, selvfølgelig. Frontkæmperen har en ufattelig energi og arbejder gerne både dag og nat, for at få det hele på plads. Kommer du med kritik, vil det få frontkæmperen til at trække sig ind i sig selv som et såret dyr og så bliver der ikke lavet mere! Ros derfor frontkæmperen for det store arbejde, spørg om du kan hjælpe, accepter et nej – og du vil opleve sprudlende humør og højrøstet latter hele julen.

FREDSELSKEREN

Vil bare gerne have en fredelig jul. Fredselskeren er tålmodig og rummelig, og hvis alle er glade, så er fredselskeren også glad. Den indre harmoni er vigtigere end de ydre rammer. Fredselskeren vil gerne holde en hyggelig jul, men er langsom, bliver hurtigt udmattet og springer gerne over, hvor gærdet er lavest, i forhold til rengøring, julemadlavning, pyntning mv. Vær glad, undlad at stille krav og giv plads til pauser – det giver harmoni og så får du fredselskeren til at gøre sig umage og komme op i tempo.

 

Fandt du dig selv?

Det er aldrig for sent at få en god jul – og at kende sine egne og andres juletype og personlighedsmønstre er en god start. Det lukker op for rummeligheden. Vil du lære mere? Vi underviser i mønstre og typer på vores coachuddannelse og holder kurser i samarbejde med enneagrammet for virksomheder. Kontakt os, hvis du vil høre mere om det.

 

Glade julehilsner fra Sanne, bySeven

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Giv slip

At blive fri handler i høj grad om selv at give slip.

Der er ingen, der kommer problemfrit gennem et helt liv – ingen! Men nogle er bedre til at give slip på de ting, der er sket – som man jo ikke kan ændre efterfølgende – og dermed sætte sig selv fri.

I Centralafrika er der nogle stammer, der spiser aber. De fanger aberne ved at binde flasker fast på træstammerne. I flaskerne ligger der nødder, som aberne gerne vil have fat i, og de kan sagtens få hånden ned i flasken og tage fat om nødderne, men fordi de knytter hånden rundt om nødderne, kan de ikke få hånden op af flasken igen. Fordi de grådigt holder fast i deres fangst, kan menneskerne gå direkte hen til aberne og slå dem ihjel.

Man kan sagtens argumentere for uretfærdigheden i at aben ikke får sin godbid, men i stedet må lade livet. Man kunne også argumentere for, at det ville være klogt af aben at give slip, og dermed redde sit eget liv.

Giv slip og stop konflikten

I konflikter mellem mennesker kan man i mange tilfælde også komme med hårdtslående og retfærdige argumenter på begge sider. Er man selv en del af konflikten, har man også den mulighed at give slip og ”redde livet”. Vi kan ikke kontrollere andres måde at skabe en krig på, men vi kan selv vælge, om vi vil være en del af krigen, eller om vi, for egen vindings skyld, vil give slip. Der skal trods alt mindst to til at hive i rebet, hvis en tovtrækning skal blive til noget.

Nelson Mandela gav slip. Han havde 27 år til at tænke sig om og selv bearbejde de uretfærdigheder, han var blevet udsat for. Vi har dyb respekt for den proces, han gennemgik, og for hans vilje til at give slip og tilgive uretfærdigheden. Det har på ingen måde været nemt.

Giv slip med terapi

Har du noget, der plager dig, som du gerne vil have hjælp til at give slip på, så kontakt os. Terapi er en virkelig god investering. Selvom det umiddelbart kan virke uoverskueligt, kan selv få behandlinger højne livskvaliteten betydeligt.