Husker du at holde pause?

Er du en klovn til at holde pause?

Er du en af dem, der bilder dig selv ind, at når du sidder med mobilen i hånden og “bare” er på Facebook, tjekker billeder du har taget, spiller et spil eller løser en opgave fra en hjernetræner-app, så holder du pause….?

Hør her – selvom du synes det, er det altså ikke en pause for hjernen! Den har nemlig også brug for en pause. En ægte pause!!! En pause, hvor du ikke beskæftiger dig med noget som helst. En pause, hvor du bare stirrer ud i luften – eller sidder med lukkede øjne og hører musik – eller andet, hvor de der brudstykker af tanker kan få lov til at fare frem og tilbage, for til sidst at blive lagt på rette hylder i hjernes lager.

Hjernen er bygget til at “falde i staver”. Det er i pauserne (og søvnen), at hjernen lader op – fuldstændig som din mobil også har brug for at blive ladet op. Og ligesom du ikke kan bruge din mobil, mens den opdaterer, skal hjernen også have fred til at ”opdatere” og synkronisere indholdet med alle de nye sanseindtryk, du hele tiden bliver bombarderet med. Hvis du konstant er beskæftiget med en “opgave”, får hjernen aldrig lov til at gå ned i den vigtige dvaletilstand og så risikerer du, at den går i stress.

Næste gang, du tager mobilen for at holde en pause, så stop op og læg den fra dig i 10 minutter og lav ingenting i stedet for. Din hjerne vil elske det. Og gør du det ofte, vil din krop få færre stress-symptomer.

Er det svært for dig helt at lave ingenting? Så køb og lyt til Margith Sommers ”Ressourceboost” på iTunes– den varer ca de 10 minutter du har brug for og koster kun 10 kroner!

Nu kan du holde pause!