Hvad er hypnoterapi?
Hypnoterapi er en endnu dybere måde at komme i kontakt med sindets ubevidste tanker.
I hypnoterapi foregår behandlingen i en let trancetilstand, hvor der er adgang til det underbevidste sinds erindringer – til ”lageret” af erfaringer. Nogle af de erfaringer vi har, er dem der er årsag til, at vi bremser os selv i vores udvikling. Derfor er det ind imellem en god idé at kigge dybere indad, for at få skabt nogle brugbare forandringer.
Det underbevidste sind dømmer ikke. Derfor er hypnoterapi en meget behagelig måde at få styr på tankerne på.
Hvad er trance?
Alle mennesker går ud og ind af hypnotiske tilstande mange gange i løbet af en dag. At “falde i staver” er en naturlig form for trance. Lige før vi falder i søvn, er vi i en naturlig trancetilstand. Det er du også hvis du fx kører bil til jobbet hver dag, og har prøvet pludselig at opdage, at hov, nu er du nået frem – uden at du undervejs har lagt mærke til, hvor og hvor langt du var nået. Ligesom når vi laver rutineopgaver og bagefter ikke helt præcist kan sige, hvad vi tænkte på. Det er alt sammen naturlig trancetilstand. Derfor er det muligt for alle at modtage hypnoterapi.
Hypnoterapi er blandt andet effektivt i behandlingen af:
- – PTSD (post traumatisk stress syndrom)
- – Stresshåndtering
- – Behandling af depression
- – Fjerne angst (samt flyskræk, højdeskræk, aragnofobi mv.)
- – Smertelindring (migræne, piskesmæld, fibromyalgi mv.)
- – Lindre allergisymptomer
- – Regressioner (tilbage i tiden for at fjerne uhensigtsmæssige reaktioner)
- – Lindre ubehag fra medicinske bivirkninger
- – Hypnohealing
Praktisk info om hypnoterapi:
En session varer 1 timer og koster kr. 1.000. Hypnoterapi er effektivt og mange kan nøjes med få sessioner. Din hypnoterapeut har selvfølgelig tavshedspligt. Vi har base i København, men er jævnligt omkring i resten af landet.
bySevens hypnoterapeuter:
Læs om bySevens hypnoterapeuter og book tid her