Sommerferien når sin ende og vi skal tilbage på job.

Vi har en veninde, Gitte, som sukker ved tanken. Hun er receptionist og hun har ansvaret for firmaets piccoline. En ung pige, som slet ikke gør, som Gitte beder hende om…

Lige før sommerferien glemte piccolinen at bestille smørrebrød til et bestyrelsesmøde. Og chefen blev sur… på Gitte. For piccolinen er jo hendes ansvar. Gitte havde herefter skældt ud på piccolinen, som havde forsvaret sig med, at hun ikke vidste, at de skulle have smørrebrød.

Hun kan vel tænke selv! – fnyser Gitte, da hun fortæller os historien.

Uanset om piccolinen kan tænke selv – så er det altid en god ide, at give klar besked.

Og uanset om du er chef, eller skal samarbejde med en kollega, vil en god opgave-overlevering motivere til god opgave-løsning!

Opgaven skal være:

1: SPECIFIK

Fortæl præcist, hvad du forventer at få løst! Der er ingen, der kan læse dine tanker.

Hvis du beder en medarbejder om at sørge for frokost, skal du fortælle, hvad du har i dine tanker:

• – skal kantinen have at vide, at de skal lave ekstra mad?
• – skal der bestilles smørrebrød udefra?
• – skal der bestilles bord på en restaurant?
• – tidspunkt for frokosten, osv.

 

2: MÅLBAR

Sørg for at gøre tydeligt, hvad beviset er, for at opgaven er løst!

Hvornår kan det ”vinges af”, at opgaven er fuldført?

 

3: ATTRAKTIV

Hvad giver det dig/virksomheden, at denne opgave bliver løst – hvad er den positive effekt?

Når man ved, det giver mening at løse en opgave, stiger motivationen betydeligt!

 

4: REALISTISK

Det kan være en god idé at have et sammenligningsgrundlag: ”Det skal være ligesom forrige fredag, hvor Jens havde møde med økonomiafdelingen”.

Så viser du, at det kan lade sig gøre! – og giver en succesmodel at bygge den nye opgave op omkring.

 

5: TIDSBESTEMT

Giv specifik dato og tidspunkt for opgavens aflevering, så medarbejderen har en mulighed for at gøre sit arbejde tilfredsstillende.

Det er også lige præcis i det øjeblik, at det målbare kan ”vinges af” og anerkendelsen for veludført arbejde skal udtrykkes.

Go’ fornøjelse!

 

Skrevet af Margith Sommer

Er du én af dem, der er bange for at komme i hypnose? Bange for at miste bevidstheden og dermed selvkontrollen?

Det var jeg!

Jeg har en baggrund som bogholder på et advokatkontor. Hvad har det med hypnose at gøre? Absolut intet!

Hvordan endte jeg så som certificeret Hypnoterapeut og Instruktør? For at gøre en meget lang historie kort, startede det hele med, at jeg selv gik ned med stress. Seriøst ned! Derfor blev jeg interesseret i at finde ud af, hvordan jeg kunne komme af med stressen – og aldrig ryge tilbage igen.

Løsningen blev en NLP Samtaleterapeut uddannelse, hvor der var en masse egenterapi med i forløbet. Jeg skulle gennemgå 12 undervisningsmoduler for at nå i mål, og ét af modulerne var et hypnose modul. Og helt ærligt – det gad jeg slet ikke bruge tid på! Men modulet var obligatorisk, så jeg måtte jo bevæge mig afsted.

Der var det, jeg opdagede, at hypnose i virkeligheden er super logisk! Og enormt nemt at arbejde med. Jeg blev simpelthen så fascineret af teknikkerne, at jeg valgte også at uddanne mig til Hypnoterapeut. Og jeg er faktisk så hooked nu, at jeg har taget en Instruktøruddannelse, så jeg kan uddanne flere dygtige hypnoterapeuter.

Hypnose betyder søvn men det er faktisk helt forkert…

Ordet ”hypnose” betyder i virkeligheden ”søvn” på græsk. Det var en britisk læge, James Braid (1795-1860), som indførte brugen af ordet ”hypnose”. Han fortrød senere og prøvede at omdøbe det til ”trance”, fordi man jo netop ikke sover, når man bliver hypnotiseret, men ”hypnose” var blevet accepteret over hele verden, så det lykkedes ham ikke.

Du får her lidt fakta: Definationen på hypnose: ”Hypnose er en ændret bevidsthedstilstand, med stærkt indre fokus”. Der er absolut ingen hokus pokus! Alle mennesker går ud og ind af hypnotiske tilstande mange gange i løbet af en dag. At “falde i staver” er en naturlig form for trance. Lige før vi falder i søvn, er vi i en naturlig trancetilstand – eller når vi laver rutineopgaver og bagefter ikke helt præcist kan sige, hvad vi tænkte på.

Med hypnose kan du gå på opdagelse i dit underbevidste sind

Hypnose i sig selv er ikke en behandling. Det er blot en teknik til at få mennesker til at slappe så meget af i deres bevidste sind, så man får lukket op til det underbevidste sind. Det er nemlig i det underbevidste sind, at ca. 90% af vores tanker florerer. Og disse tanker er dem, der ligger til grundlag for vores adfærd, humør, tilstand osv.

I normal dagsbevidst tilstand er der lukket ned til det underbevidste sind, så selvom vi godt er klar over, at vi har et mønster, der er uhensigtsmæssig – eller vi godt ved, at de tanker vi tænker er for negative til at føre til noget godt – så kan vi faktisk ikke selv gå ind og ændre på det. Her er det hypnosen kommer til sin ret. For med hypnoterapeutens hjælp, får klienten adgang til sit eget underbevidste sind, og kan derfor pludselig selv ændre de uhensigtsmæssige tanker. Det er smart!

Så har du brug for en ”hovedrengøring”, så find en veluddannet hypnoterapeut i din nærhed, og giv dig selv den gave det er, at kontrollere dit eget sind.

Hør Margiths foredrag om hypnose og trancemusik

Er du på Bornholm i Pinsen, så kom og mød Margith i Musikhuzet i Rønne den 23. maj kl 14.00. Workshoppen er en del af Rytmisk Velvære på Bornholm

Læs om vores hypnoseuddannelse her

 

Når folk ligner hinanden, kan de lide hinanden.

Hvad er det, der får to mennesker til at være i så god kontakt, at deres kommunikation flyder let? Det ser ud som om kommunikationen flyder let, når såvel vores ord, som vores kroppe ”passer sammen”. Det er som en dans, hvor parterne responderer på og genspejler hinandens bevægelser med deres egne.

Nogen kalder det at have god kemi. I NLP terminologi kalder vi det at have rapport.

Du kan skabe rapport med hvem som helst, du ønsker, ved at matche og genspejle kropssprog, ord og stemmeføring. At matche med øjenkontakt er en åbenlys rapportfærdighed, der skaber grobund for god kommunikation.

For at skabe rapport slutter du dig til en anden persons dans, ved at matche vedkommendes kropssprog sensitivt og med respekt. At matche er at gøre ligesom den anden. At tilpasse vores gestikulering, måden vi sidder og står på, så det nærmer sig vores samtalepartners kropssprog. Dette bygger bro mellem din og den andens model af verden og det er første skridt til den gode kommunikation.

Hvordan kan jeg matche?

Du kan fx matche armbevægelse med små håndbevægelser, kropsbevægelser med hovedbevægelser og rytmisk banken med foden, med rytmiske bevægelser med fingeren.

At matche med stemmen er endnu en måde at opnå rapport og god kommunikation på. Du kan matche toneleje, talehastighed, volumen og rytme. Dette er særlig godt, når du skal kommunikere via telefonen.

Husk blot: Matchning er ikke en efterabning, som er åbenlys, overdreven og kritikløs kopiering af et andet menneskes bevægelser. Efterabning anses som regel for uforskammet.

Vær opmærksom og til stede

Din evne til at skabe rapport afhænger af, i hvor høj grad, du er i stand til at opfatte andre menneskers holdninger, fagter og stemninger. En høj grad af opmærksomhed.

Da vores kommunikation hele tiden er afhængig af den respons, vi får, er aflæsningen af kropssprog og tonefald en væsentlig informationskilde.

Hvis du er klar til at bruge disse færdigheder bevidst, kan du kommunikere med hvem som helst, når du ønsker det.

Vil du lære mere om match og rapport, så klik ind på vores coachuddannelse

Rigtig god fornøjelse!